mandag den 10. maj 2010

Kampen der gav blod på tænderne....

Yo Bocas

Der var dømt lejerskole stemning da vi i samlet flok drog mod udkanten af verden, rettere sagt Klubhus øst.
De så gode ud, MEN vi spillede igen en rigtig god kamp. Joakim sendte os på vinder kurs på et direkte frispark. Derefter var det kræstens tur til at lave et perfekt friskpark i hovedt på Ronnie som fik den diregeret videre til Jon som gjorde det til 0-2. Skov scorede til 0-3.
Vi blev som forventet presset efter anden halvleg, men vi modstod rigtig godt. Dog blev der råbt lige rigeligt nede fra forsvaret, det skabte en del forvirring og vi var lidt usikre, men kun i 10 min.(hvilket er ret flot med Boca øjne) Derefter fik jeg æren af at score mål nummer 0-4 efter lækker frispilning fra Andri. Farum fik reduceret og det svingede lidt frem og tilbage. Tilsidst fik Ronnie endelig sit mål som var fortjent og vi vandt 1-5

Desværre havde Niels et rigtig grimt uheld i starten af kampen. Han blev sparket direkte på næsen så det gav genlyd selv i Hareskoven. Niels måtte hentes af ambulance, heldigvis er den ikke brækket. og Vi takker for den kolde bajer bagefter og sender den sårede soldat mange tanker.

Vi har det bedste Bocahold i historien og ALLE har den rigtige indstilling og fight på banen. Det er mega fedt at være træner for skal jeg hilse at sige.
Godt så, vi har en svendeprøve på Søndag, hvor vi skal møde Beckam boys (gammelt mesterække hold) jeg tror de er det bedste hold i vores række, så der skal vi gøre det endnu bedre.

Vi har fået spillet den Islanske mafia og de andre nye godt ind på holdet og holder vi 14 mand pr. kamp ser det lovende ud.

Der var noget snik snak om pokal kampen på tirsdag, er der en der gider følge op på det?

Rigtig god weekend
Vh Coach Karottki


Mål:
Joachim
Jón
Morten Skov
Simon
Ronnie

Assist:
Jón
Ronnie
AndriX2

MOM:Arnór
Vasketøj: Steffen
Bolde: ?
Øl:Nils






















søndag den 2. maj 2010

Champagnebold

Det var et Boca hold med blod på tanden og revanche til gode, der i dagens hjemmekamp tog i mod et af rækkens mest frygtede hold: Holmen Okay. Allerede inden kampstart havde coach pisket en stemning op og varslet, at Holmen ville stille med ingen anden end ex.-landsholdspilleren, Martin Laursen, i midterforsvaret. Men rygterne viste sig at være stærkt overdrevne. Da kampen blev fløjtet i gang, var Holmen kun 10 spillere på banen. Og Boca var mere end vanligt veloplagte. Efter en god aktion af Ronnie fløj bolden i netmaskerne allerede efter få minutter. Boca-holdet pressede højt og det gav igen bonus kort tid efter, da Niels kæmpede sig til et straffespark. Jokke (der i vanlig stil ankom på motorcykel i beruset tilstand) var nådeløs: 2-0. Derefter hang Holmen med skuffen, selvom deres 11-mand var ankommet. De savnede Laursen i midterforsvaret og virkede rådvilde. Det straffede en af de nye islandske stjernespillere, Andri, da han satte panden på et flot indlæg fra Ronnie. 3-0. Derefter trak Boca lidt i håndbremsen. Holmen fik et billigt frispark og listede bolden bag Thomas (der denne gang ankom uden tømmermænd, hvilket jo må være første gang i hans lange gloværdige Boca-karriere). Det første til et sandt stormløb med Holmens mål. Ronnie pryglede læderet ind til 4-1 og kort tid efter blev det 5-1 ved Jon. Arnór gjorde det til 6-1 og så var kampen reelt afgjort. Coach var slemt tilfreds med kampen og bad i pausen Boca-holdet om at køre sejren hjem på rutinen. Holmen var kun 10 mand i 2. halvleg pga. en skade, så der var lagt op til en målfest. Det blev 7-1, da Harboe iskoldt og kynisk scorede en sand perle af et mål. Den kasse vil uden tvivl stå indprintet i de flestes hukommelse resten af året og blive hyldet ved årets julefrokost. Inden slutfløjtet fik Holmen et billigt mål, men alt i alt var der tale om en upåklagelig holdindsats og flot omgang champagnefodbold, der gav påmindelser om Danmark-Uruguay ved VM i Mexico 1986.... de fleste spillere fældede en tåre i omklædningsrummet efterfølgende. Det var DAI-fodbold, når det var smukkest.

Statistik:

Mål:
Ronnie 2
Joachim
Andri
Arnór
Jón
Jesper Harboe

Assist:
Niels 2
Andri
Ronnie
Sibi
Jón

MOM:Joachim
Vasketøj: Thomas
Bolde: Simon

SC Boca Vista - FC Johnby

Så skete det!
Boca Vista tabte for første gang i år.

Tolv ud af Boca Vistas spillere havde i den forløbne uge været på internettet og opdaget at de havde tilmeldt sig en fodboldkamp i Ryparken. De tolv mødte et velspillene FC Johnby hold med mange hurtige og teknisk stærke spillere. Deres hurtige angribere overløb nogle gange vores forsvar og scorede på den konto to gange i første halvleg. Ind i mellem deres scoring udlignede Andri på oplæg af Morten. Det skal dog nævnes at den kraftige vind i første halvleg var til FC Johnbys fordel og at de to manglende Boca spillere var kommet på banen tidligt i første halvleg.

I pausen var der stadig optimisme og en forventning om at vinden vil hjælpe os til scoringer. Det gjorde den således også efter 10-15 min. spil af 2. halvleg. Ronnie (den nye Rooney) spillede bolden til Rune (den ældre Rooney), der smukt bankede bolden i mål og så stod der 2-2. Vi kom noget bedre med i kampen og fik i en periode presset Johnby i bund dog uden at score yderligere. Derefter blev vores organisering noget dårligere og holdets spillende træner skadet og måtte udgå. Kort tid derefter fik Johnby udvist en spiller i 10 min., men alligevel fik vi ikke bedre styr på spillet. Rimeligt fortjent fik FC Johnby scoret til 3-2 og vi måtte indkassere vores første nederlag i år. De sidste min. af kampen står hen i det uvisse eftersom skadet træner/referent var gået tidligt i bad for at komme hurtigt på skadestuen.

Fra kl. 20 til kl. 02 var jeg på skadestuen hvor jeg fik konstateret en brækket knogle i hånden. Jeg skal derfor have underarmen i gips i fem uger og kan ikke spille fodbold i den periode. Det er kedeligt.

Hvem vaskede tøjet og hvem tog boldene med hjem?
Og fik i stemt om dagens mand eller sank skuden totalt da kaptajnen gik ned?

Vh Kristian Vestergaard


Statistik:

Mål:
Andri
Rune

Assist:
Morten
Ronnie

MOM:Kim
Vasketøj: Ronnie
Bolde: Kusk